Med højt til loftet og rå stil

Designmejeriet

Vi bor i en gammel mejeribygning. Et produktionssted, som har været igennem en omfattende forandringsproces, dog uden at miste sit oprindelige formål. Det er nemlig vores intention, at Designmejeriet fortsat skal være et produktionssted; nu til design af fællesskaber med bevidst fokus på kreativitet, kultur og kommunikation.

Vi står klar til at byde indenfor til et hav af muligheder. Her er højt til loftet og rå stil, som gør, at kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan udføres i huset. Derfor har vi slået dørene op for café, livsstilsbutik, udstillinger, events og foredrag, lokaleudlejning, uddannelser og konsulentydelser.

Vi var ikke i tvivl, da vi fandt stedet. Vi håber, du vil synes det samme. Vi glæder os til at byde dig indenfor. Velkommen!

Kontakt os

 


Grafisk Design

Det visuelle og æstetiske udtryk med en klar profil er vigtigt for os. Derfor har vi naturligvis vores egne grafiske designere, der står for den grafiske produktion online såvel som offline. Måske de også kunne være en håndsrækning i jeres markedsføring?

Ja tak

Udover at være seriøse businessfolk, der har prøvet både ’ups and downs’, så er vi også glade, festlige mennesker. 


Mejeriet – en chance, vi måtte gribe.

Vi har gennem flere år holdt øje med denne pragtfulde stolte bygning i Stilling/Skanderborg. Vi har gjort os mange kreative tanker om, hvordan bygning og vores forretningsidéer kunne komme i spil sammen. Så vi slog til, da vi i foråret 2017 fik muligheden for at være med til at sætte præg på bygningen sammen med ejer og bygherre ak2 ejendomme ApS. Og vi er mega stolte af det resultat, der er opnået i ejendommens stueetage. Vi har kombineret det gamle og det nye, det maskuline og det feminine. Vi har skrællet ind til murværket – vi har i processen gjort os mange tanker, om de håndværkere, som i sin tid udførte deres profession netop i disse lokaler. Om den produktion, der fandt sted. Om de mange mennesker i lokalsamfundet, der har historier, de kan dele om deres oplevelser i denne bygning. Vægge kan måske ikke direkte sladre, men kan dog alligevel fortælle historier. Og dem lytter vi gerne til. Historier skaber kultur. Kultur skaber kommunikation. Og kreativitet bevidner historien. Det hele går op i en helhed. - og vi er vilde med helheder!

Historien skal med...

Siden 1994 har vi stået for vores egen lønseddel. Det startede i det arbejdsmarkedspolitiske landskab, da vi startede INkurser – en karriererådgivende og jobformidlingsvirksomhed. Sideordnede drev vi INconsulting; et virke med organisations- og forretningsudvikling. Disse virksomheder blev sammenlagte og gjort landsdækkende i 2003 under JOBDK A/S med hovedkontor i Skanderborg og afdelinger i 21 danske byer. Siden 2005 har vi arbejdet med flere forretningsgrene og virksomheder; herunder handelsfirmaet www.trademarkliving.dk og formidling af visionsdesign, sansebevidsthed og oplevelsesinnovation i firmaet www.unisans.dk.
Her i Designmejeriet kan vi samle vores passioner og visioner – og vi kan dele dem med andre ildsjæle.

Vi glæder os til at møde dig. Mennesker møder mennesker og skaber udvikling. 
Og vi er bare et par mennesker, som godt kan lide at arbejde med og omkring andre mennesker. Vi er vilde med at tage ansvar ved at designe – formgive vores eget liv og skabe inspirationsuniverser.

Erik & Conny Ericon Andersen

Conny Ericon Andersen

Erik Ericon Andersen

Et perspektiv

Designmejeriet er skabt på et ønske om at involvere og engagere – os selv og hinanden. Vi tror på, vi har en række fundamentale menneskelig behov. Behov, der er karakteriseret ved, at vi mistrives, hvis de ikke tilfredsstilles. De handler om varme menneskelige kontakter, meningsfuld beskæftigelse og varierede og spændende handlinger og oplevelser. Derfor arbejder vi omkring livsformål, livsstil og livskvalitet.

=> livsformål

kommunikation

kultur

kreativitet

keyboard_arrow_up